Kære drømmeslukker..

Kære drømmeslukker..

Jeg startede egen coachingvirksomhed, selvom flere prøvede at tale mig fra det. 

Mit hjerte var sat på at ville hjælpe mennesker, og intet kunne stå i vejen for det. Jeg var færdig med at lytte til min omgangskreds’ råd om, hvordan et ”rigtigt” liv skulle leves. Jeg var træt af at følge samfundets normer om, hvordan jeg skulle se ud, opføre mig. Hvilken uddannelse jeg skulle tage, hvilket job der så godt ud på cv’et. Hvordan min krop skulle se ud, hvornår jeg skulle have børn for at passe ind. Jeg havde prøvet at leve et liv på andres forventninger til mig og det eneste, der kom ud af det, var en stresssygemelding. Derfor startede jeg egen coachingvirksomhed en dejlig solskinsdag i marts 2015, jeg var 23 år.

Men da jeg havde taget beslutningen om at starte egen virksomhed, ramte samfundets normer mig som en mur. Spørgsmål som: Hvad har du som 23-årig at byde ind med? Kan du godt coache mennesker i så ung en alder? Tror du ikke, at det er bedre, at du venter og så tager flere uddannelser, inden du starter virksomhed? Tror du ikke, at du skal have lidt mere livserfaring, inden du starter? Jeg følte ingen opbakning eller kærlighed til mig. Jeg blev ramt af en tvivlsfølelse, var min drøm måske lidt for urealistisk? Min omgangskreds viste mig ingen tillid. De prøvede at slukke min drøm. Det føltes som myg, der prøvede at stikke mig for at efterlade spor på min krop. 

Min rebelske hjerne fik dog viftet dem væk - inden de nåede at efterlade mærker på min krop - med tanker som: Er du selv glad sådan helt inde i hjertet? Findes lykken på den trygge og sikre side af livet? Ikke for mig. De rådede mig til at leve et liv, som de ikke selv var boblende glade og forelsket i. Jeg var optaget af at finde et svar på, hvorfor så mange forsøgte at slukke min drøm. Svaret: De forsøgte at slukke min drøm, fordi de inderst inde selv manglede noget i deres liv. De gik selv med noget af stor betydning i hjertet, som de ikke havde handlet på af flere årsager. Den information blev skelsættende for min fremdrift.  

Mange i min omgangskreds rådede mig omkring livet, selvom de kun kendte det liv, som samfundet dikterer, er det ”rigtige” liv at leve for alle mennesker. Nu kan det lyde, som om jeg bare er trodsig for at være det, og ikke tager imod råd fra andre, men det er ikke virkeligheden. Jeg tager imod råd fra alle, som har noget på hjerte, noget de gerne vil dele med mig. Uanset hvilket råd jeg får, så ved jeg, at det kommer fra det bedste sted i deres hjerte og jeg sætter pris på andres omtanke. Men jeg møder meninger, som vinden blæser, så hvis jeg skulle udleve alles råd til mig, så ville jeg blive blæst omkuld, og derfor sorterer jeg bevidst lidt ud i dem. 

Tilbage til den manglende tillid fra andre, som egentlig blev til en følelse af trodsighed i mit hjerte. Jeg fik lavet mig et standardsvar til, når jeg blev mødt af en drømmeslukker. Jeg er nødt til at starte for at blive ekspert i mit fag og for at få den praktiske erfaring, jeg har brug for. Hvis jeg vil have succes, må jeg ud og lave massive fejl. Det blev en af måderne, hvorpå jeg gjorde op med samfundspresset, altså andre menneskers holdninger.  

Det var, som om de troede, at jeg levede på en drøm om, at alt kunne lykkes uden praktisk og teoretisk erfaring. Deres manglende opbakning gjorde, at jeg ekskluderede dem fra bestemte områder af mit liv, hovedsageligt det område som gjaldt min virksomhed. Jeg delte mine mål og drømme med de få mennesker, som gav mig den opbakning, jeg havde brug for. Nogle af mine tætteste relationer valgte jeg ikke at fortælle noget til. Det, at jeg skulle bruge tid på at forsvare min drøm, gjorde, at jeg brugte alt for meget negativ energi, og den energi havde jeg hverken tid eller brug for i mit liv. Jeg havde jo rigtig mange nye ting, som jeg skulle sætte mig ind i som førstegangs-iværksætter. Realistisk set prøvede de kun at redde mig fra at mislykkedes. De prøvede at sikre mig tryghed i mit liv og sikre mig, at jeg ikke lavede samme fejl som dem. Men livet er her jo for, at jeg kan udforske det - og hvis ikke jeg laver fejl, bliver jeg ikke stærkere som menneske. Jeg blev pakket ind i vat og det føltes forkert.  

Hvis min familie og omgangskreds nu havde stillet spørgsmål til mig omkring min virksomhed, havde de fundet ud af, at det, jeg havde brug for i mit liv, var at bevæge mig langt uden for min egen komfortzone. Jeg havde brug for at skubbe min grænse for at se, hvad jeg bestod af som menneske. De havde vidst, at jeg havde en ambition om at lykkes, men ikke at det nødvendigvis skulle være 6 måneder efter min opstart. Jeg havde brug for bare at udforske livet, stoppe med at tage det og mig selv alt for alvorligt. Hvis ikke jeg lykkes nu, så lykkes jeg senere. Det var ikke kun det eneste formål. Formålet var også at handle på det liv, der ville få mit bæger til at flyde over med kærlighed, frihed og passion. 

I dag lever jeg et liv, hvor mit bæger flyder over. Det gør jeg, fordi jeg begyndte at bevæge mig udenfor min egen komfortzone og fordi jeg tog en chance på min drøm. Jeg tog et valg om at træde ud af samfundets hamsterhjul og give mig selv og fremtiden tillid. Jeg udforsker livet og mig selv, jeg skriver hver dag på mit eget livsmanuskript. Samfundet mener at have skrevet et manuskript, som passer på alle mennesker. But who are we kidding? Hvornår har et regelsæt passet på alle mennesker! 

Hvis mine børnebørn en dag kommer og spørger mig: Farmor/mormor, hvordan er vi havnet her med al den kærlighed, frihed og glæde til livet? Så vil jeg gerne kunne svare: Det er vi, fordi jeg tog chancen, jeg handlede på mine drømme. Jeg greb mulighederne, da de bød sig.  

Jeg er fleksibel i forhold til mit slutmål, hvad min forretning angår. Men en ting, jeg ikke længere er fleksibel med, er samfundets normer og hvordan de påvirker andre mennesker negativt.  

Alle mennesker har samme mulighed for at opnå det liv, de drømmer mest om, men vi har forskellige udgangspunkter for at opnå det. Din baggrund afgør ikke din skæbne. 

At udleve det liv, som fylder mig op, er hårdt 95 % af tiden, men de sidste 5 % gør det hele værd at kæmpe for. Det er ikke nemt at gå imod samfundsnormerne og stille spørgsmålstegn, men  goddamn, det er freaking amazing når først du, bevidst, har taget dig modet til at gøre det.