Sådan finder du din styrke i hårde tider 3

Afsnit 3:

Som forlængelse af indlægget: ”Du finder din styrke i hårde tider”, kommer her sidste indlæg i rækken af 3.

Da jeg var igennem min hårde periode (som skrevet om i 1. afsnit), brugte jeg forskellige sætninger, som med det samme gav mig ro med at være igennem svære tider. En accept af, at det var en del af min lære proces. Jeg vidste med mig selv, at hvis jeg ville opnå noget, som jeg aldrig før havde opnået (og det ville jeg), så var det her et vigtigt skridt på rejsen. Jeg havde prøvet at leve et liv, som jeg ikke var boblende forelsket i og det bragte mig ind i en stresssygemelding, så det var tid til et sporskifte. Inden du læser sætningerne, så husk på historien, jeg skrev om i første indlæg (Sådan finder du din styrke i hårde tider.) Jeg brugte sætninger som:

  1. Det, jeg er igennem lige nu, bliver en sjov historie en dag at fortælle de børn, jeg engang nok vil have.
  2. Det er bare et eventyr det hele.
  3. Det giver mig muligheden for at lære mig selv endnu bedre at kende.
  4. Det her er bare en periode i mit liv. Jeg vil hellere kunne sige til mig selv ”kæft, det er sejt, at du stod igennem det og at du bevarede din positivitet selv i svære perioder” end at sige ”jeg var nødt til at give op.

Det handler om de ord, vi vælger at bruge, og hvor vi vælger at lægge vores fokus – det har nemlig stor indvirkning på kvaliteten af vores liv. Personligt har jeg et mål, som går på et ønske om at få så meget kvalitet ud af mit liv, som jeg kan få, og derfor vælger jeg at lægge mit fokus på at udforske mig selv, livet og hvad der er muligt for mig at opnå. I alt hvad jeg gør i mit liv, både privat og professionelt, er mit udgangspunkt altid at tage mit liv som en oplevelse.

Bonus info:  

80% af alle menneskers tanker er negative, så det kræver konsekvent træning i at tale og tænke positivt omkring sig selv og fremtiden. Det er nemt at være stærk i gode tider, for der er udfordringerne ikke store, men det er i hårde tider, vi skal vise os selv, at vi kan være stærke og ressourcefulde. Personligt synes jeg, det er blevet sjovt at udforske min grænse for, hvad jeg kan som menneske, fordi min horisont hver gang udvider sig 5 cm. Jo bredere min horisont er, desto større accept og ro får jeg med mig selv og mit liv.

Det, jeg har skrevet om i dag, er brugbart både i ens privatliv og professionelle liv.

Hvilke sætninger siger du til dig selv, som giver dig ro? Hvis du har svært ved at komme igennem hårde perioder, så husk at opsøge folk der kan hjælpe dig.

Kærligst Kirsten

Kirsten LynggaardComment