At sætte sin grænse i forhold til mænd

At mærke sin egen grænse af team Kirsten Lynggaard og chrichri. 

Engang gav jeg mænd magten over mig. Jeg beskyldte dem, for at påføre mit liv negativitet, fordi de behandlede mig dårligt.

Jeg henkastede mig total til mænds charme. Forblændet af en drøm om, hvordan jeg ønskede, at de skulle behandle mig, hvordan jeg ønskede, at fremtiden skulle se ud med dem. Drømmen var mere virkelig for mig end selve virkeligheden var. Jeg levede i et stort drømmebillede af, hvordan jeg ønskede mit liv med en mand skulle se ud. Jeg glemte alt om mig selv og min egne grænser. Jeg glemte alt om hvordan mændene i virkeligheden behandlede mig, egoistisk og uden hensyn til, at de havde med et menneske af kød og blod at gøre, et menneske med følelser og sårbarhed.

Når jeg sås med mænd gik det fint i et stykke tid, hvorefter jeg så blev droppet som et stykke slikpapir, der blev krøllet sammen og smidt i skraldespanden. Ubrugeligt efter indholdet var spist, if you know what I mean. Jeg kom altid med bortforklaringer over for veninder, for at undskylde deres opførsel, fordi så var jeg fri for at se virkeligheden i øjnene, for den gjorde alt for ondt. Jeg var jo blevet kasseret. Men når jeg havde undertrygt frustrationen over igen at være blevet dumpet længe nok, så væltede sætninger som; ”hvordan kan han gøre det i mod mig, det er ikke okay”. ”Hvordan er det muligt at behandle et andet menneske sådan? ” ”Kan han ikke se/mærke på mig, at jeg er ked af det”, ud af min mund. De skar igennem luften som knive og ramte mine veninder. De blev også påvirket af min negativitet. Jeg kunne se og høre på dem, at min frustration plantede sig i dem som en dårlig påvirkning og det åbnede mine øjne.

Det gik op for mig, hvor stor magt jeg har over mine egne tanker og hvordan det jeg føler indeni, smitter af på mine omgivelser. Det var et stort wakeup call for mig. Virkeligheden ramte mig og jeg opdagede, hvor dårligt jeg havde behandlet mig selv og andre. Jeg havde givet tilladelse til at mænd kunne behandle mig dårligt. Det gjorde jeg fordi, jeg ikke kendte min egen grænse og fordi, jeg ikke respekterede at jeg havde en.

Jeg havde fralagt mig alt ansvar for min egen lykke. Jeg havde lagt min lykke i hænderne på de mænd jeg mødte. Jeg forventede, at de skulle give mig en følelse af glæde, lykkerus og kærlighed, fordi jeg ikke vidste bedre.

Faktum er bare, at ingen mennesker kan vide hvad vores liv skal indeholde, for at vi to, dig og mig, bliver fyldt med kærlighed, glæde og alt det andet dejlige vi ellers har brug for i livet. Vi har selv det store ansvar for at fylde os op. Finde ud af hvad meningen med vores liv er, så vi netop kan fylde vores liv med det der hver dag kan opløfte os. Mænd må vi vælge TIL i vores liv, fordi vi kan mærke at de opløfter os og fordi de supplere vores iboende kvaliteter godt, uden at vi bliver afhængige. At være afhængig af nogen, afsender i sig selv et negativ vibe. Det er ikke sundt og svare til at andre mennesker kan føre dig rundt i manegen som din dukkefører, og styre hvornår du skal være glad og hvornår du skal være ked af det. Det er tit det der sker når ikke vi har fundet ind til vores kerne. Vi lader os selv blive drevet rundt i manegen af andre mennesker og særligt mænd. De er nu også ret lækre og dejlige ikk? De er specielt dejlige, når vi er i kontakt med vores egne grænser og tør sætte dem. Når vi har fundet ind til vores kerne, så er vi piger/kvinder så dejlig i ro med os selv, og det smitter af på dem.

Volla.. Et forhold kan spire fordi det er blevet plantet i sund og frugtbar jord. Det kan lade sig gøre, fordi du samtidig har fyldt dig selv op i en grad, så du faktisk flydere over med kærlighed og overskud. Du kan give ud af dit overskud til andre mennesker, din kæreste, din mand, uden at få

noget igen, fordi du allerede har sørget for at fylde dig selv op med det der gør dig glad. Måske har du set dine veninder, gået lange ture, trænet, spist lækker mad. Fået en ansigtsbehandling, læst en god bog, været på cafe, i biografen eller andet.

I dag vil jeg gerne give noget til dig. Hvis du læser den her klumme og ikke har meget kærlighed i din krop, så vil jeg gerne give dig den kærlighed jeg har i overskud. Værsgo skønne menneske.

Læs også Nedgradér ikke dine drømme for at tilpasse dem din virkelighed.

Kirsten LynggaardComment